Ring +45 96 102045
og hør nærmere

Sønderlandsgade 24
7500 Holstebro
Tlf +45 96 102045

Faktaboks

  • Specialiseret, målrettet neurorehabilitering, genoptræning, behandling og vedligeholdende træning
  • Fysioterapeuter med specifik neurologisk efteruddannelse
  • Individuel træning, holdtræning  og hjemmetræning
  • Supervision og undervisning
  • Relevante fagpersoner indgår i et tværfagligt samarbejde ved behov

Klinikken ejes og drives af fysioterapeut Birgitte K. Thode. Klinikkens sundhedspersonale er neurologisk specialiseret og omfatter ergo- og fysioterapeuter, neuropsykolog, sygeplejerske/sexolog og fysioterapeutstuderende samt ekstern konsulent - speciallæge i neurologi. Vores indbyrdes samarbejde gør, at hvis du en dag har behov for mere omfattende behandlinger, så skal du kun henvende dig ét sted!

 - 62,1 KB

Personalet tilknyttet klinikken har efteruddannelser indenfor neurologisk rehabilitering og genoptræning i ind og udland, der indbefatter større anerkendte kurser indenfor neurologisk genoptræning og rehabilitering samt vurdering og rådgivning. Specifikt for terapeuterne kan nævnes Motor Control, Bobath, FOTT,  Affolter,  COPM, Neuropædagogik, Motor Relearning Program, Task oriented training, Neurodynamik, Mulligan, Balance, svimmelhed og vestibulær rehabilitering samt kurser i tilpasning af hjælpemidler, herunder kørestole, hånd- og fodskinner. Yderligere kurser indenfor Neuropsykologi bl.a. Kit Malia, A-One, AMPS, Apraksi-guidelines.  Gennem løbende efter- og videreuddannelse sikrer vi et højt fagligt niveau, så vi altid kan tilbyde dig den mest effektive behandling/genoptræning.

Klinikken deltager endvidere i projekter, udarbejdelse af kliniske retningslinjer, fagfora mv. indenfor det neurologiske fagområde. Klinikken har bl.a. deltaget i Sundhedsstyrelsens udarbejdelse af National klinisk retningslinje for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi og i Klinisk retningslinje - Fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse udgivet af Dansk Center for hjernerystelse.

 

 

Birgitte K. Thode

Birgitte er fysioterapeut, specialiseret indenfor intensiv genoptræning og rehabilitering af personer med en neurologisk diagnose eller skade, og så er Birgitte stifter og ejer af NeuroFys.dk.

Sideløbende med 30 års arbejde som fysioterapeut for mennesker ramt af apopleksi, traumatisk hjerneskade, hjernerystelse, Parkinson og sclerose - på neurologisk afdeling, neurorehabiliteringsafsnit og i Neurofys.dk - har Birgitte videreuddannet sig, hvilket udover stor praktisk erfaring har givet en solid teoretisk viden indenfor det neurologiske speciale.

Birgitte bidrager selv til at rykke sit specialområde - hun underviser og superviserer fysioterapeuter og andet sundhedspersonale, deltager i forskningsprojekter og har bl.a. deltaget i udarbejdelsen af ’National Klinisk Retningslinje - for fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af erhvervet hjerneskade, herunder apopleksi’ udgivet af Sundhedsstyrelsen, samt Klinisk retningslinje – fysioterapeutisk undersøgelse og behandling efter hjernerystelse, udgivet af DCFH, DSF, DSSF.

Birgitte er godkendt ’Specialist i Neurologisk Fysioterapi’ ved Dansk Selskab for Fysioterapi.

Anne Christine Melvaer Bøjlesen

Fysioterapeut

Genoptræning og rehabilitering

 

Gunhild Sigaard Hansen

Vores ergoterapeut Gunhild har stor erfaring indenfor sit felt og er specialiseret i spise-/synkevanskeligheder (dysfagi), ADL-træning samt udredning, vejledning og træning af kognitive vanskeligheder og mental udtrætning.

Gundhild er autoriseret ergoterapeut fra Ergoterapeutskolen i Holstebro og har en sundhedsfaglig diplomuddannelse i professionspraksis i rehabilitering. Sidst, men ikke mindst, har hun 30 års praksiserfaring i neurorehabilitering fra sit arbejde i regionalt og kommunalt regi.  

Anne Tersbøl Melsen

Vores neuropsykolog Anne er autoriseret psykolog og specialist i klinisk neuropsykologi. Anne har mere end 25 år arbejdet som voksen-neuropsykolog, og har både arbejdet på neurologisk afdeling, neurorehabiliteringsafsnit, gerontopsykistrisk afdeling og nu som privatpraktiserende neuropsykolog.

Anne er selvstændig og fast tilknyttet huset. Hun udfører neuropsykologiske undersøgelser af klienter med hjerneskade, hjernerystelse og andre med kognitive udfordringer.

Anne tilbyder desuden supervision og undervisning til tværfagligt personale baseret på neuropsykologisk forståelse og en neuropædagogisk tilgang til adfærd. Herudover superviserer og underviser Anne også psykologer under uddannelse indenfor neuropsykologi-specialisering.

Læs mere her

Helle Bro

Helle er vores sygeplejerske og Sexologisk Rådgiver (DACS). Helle er specialist, når det kommer til vandladning og det sexologiske område, og har opnået stor erfaring med begge emneområder gennem sit arbejde på Neurologisk og Kirurgisk afdeling på Esbjerg Sygehus samt Urinvejskirurgisk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup.  Helle yder desuden sexologisk rådgivning hos Kræftens Bekæmpelse.

Udover at være sygeplejerske har Helle en videreuddannelse som sexologisk rådgiver - DACS 2012-2014 samt en sundhedsfaglig diplomuddannelse i rehabilitering af mennesker med inkontinens, CVU-vita.

Birte O. Jepsen

Birte er fysioterapeut, og medophavskvinde til Neurofys.dk. Birte har siden 1982 arbejdet med mennesker med neurologiske sygdomme blandt andet som afdelingsfysioterapeut og projektfysioterapeut ved Neurologisk afdeling og Neurorehabiliteringsafsnit, deltaget i forskningsprojekter m.m.

Som en del af sit virke som fysioterapeut med speciale i neurologisk genoptræning, har Birte også efteruddannet sig som LSVT BIG Certified Clinician. Selvom Birte i dag har solgt sin del af NeuroFys.dk, kan du stadig møde hende på klinikken, hvor hun gør brug af sine mange års erfaring og specialkompetencer indenfor feltet.

Annejulie Moos Eggertsen

Fysioterapeutstuderende ved Via UC Holstebro. 

Fysiurgisk massage

Eksterne konsulenter

Esther Greve

Overlæge, MR, Speciallæge i Neurologi

Marie Obel

Marie er fysioterapeut og Kandidat i idræt og sundhed, SDU. Marie har med forskellige efteruddannelser indenfor bl.a. neuropædagogik specialiseret sig i mental- og fysisk træning af børn og unge. Hun træner, vejleder og motiverer børn og unge, der af den ene eller anden grund er mentalt udfordret - (elite)idrætsudøveren - PTSD børn af veteranfamilier - og andre børn, der fysisk og/eller mental mistrivses.

Marie vejleder og underviser forældre, skolelærere, pædagoger, trænere, fysioterapeuter og fysioterapeutstuderende og andre. Marie er desuden tilknyttet FCM, Holstebro Elitesport, Via University College og Neurofys.dk.

læs mere her