Ring +45 96 102045
og hør nærmere

Sønderlandsgade 24
7500 Holstebro
Tlf +45 96 102045

Faktaboks

Fysiske forbedringer er vigtige for at opnå et meningsfuldt og tilfredsstillende liv, men kan ikke stå alene …

Det er vigtigt, at du tillige:

  • opnår tro på dig selv og optimisme til fremtiden  
  • får genskabt en positiv identitet
  • får fundet  en mening med livet trods sygdommen. 
  • lærer at engagere dig i livet igen.
  • påtager dig ansvar og styring af dit liv så du kan mærke du har kontrol over dit liv. 

… for at få et ”godt liv”. 

Det arbejder vi også på i NeuroFys.dk

Henning

Ramt af blodprop i hjernen

Læs om forløbet efter en blodprop

Henning er tidligere bager og slagteriarbejder, og han har altid været vant til at bruge sine arme meget. Men da han blev ramt af en blodprop i hjernen, fik han lammelser i højre side, og hans højre arm var nærmest ubrugelig.

Siden han fik blodproppen, har Hennings indstilling været, at han vil kæmpe sig tilbage til et så normalt liv som muligt. 

Henning henvendte sig efter endt kommunal genoptræning til NeuroFys.dk i håb om, at genoptræning kunne hjælpe på situationen. For egen regning gennemgik han et træningsforløb tre gange ugentlig i seks uger med fokus på hånd- og armfunktion.

I dag er Henning gående med en let halten, og han kan klare sig selv. Han bruger sin hånd og arm som støtte og til at holde med. Han kommer rundt i byen på sin crosser. 

Og Henning arbejder stadig på at gøre fremskridt. 

Henning modtager nu vederlagsfri fysioterapi hos NeuroFys.dk. 

Henning siger..

- I tiden efter, at jeg kom hjem fra sygehuset, var jeg ærligt talt flov over, at min kone skulle gøre alting. Jeg vidste godt, at jeg ikke selv kunne, men jeg ville prøve på at blive fysisk bedre.

- Da jeg kom i NeuroFys.dk, var min ene arm ubrugelig. Men nu kan jeg løfte den uden besvær, og jeg begynder at kunne bevæge fingrene. Det ender nok med, at jeg snart kan dyrke sport, siger Henning med et glimt i øjet.

- Nu bager jeg faktisk forskelligt brød to gange om ugen, så jeg er på rette vej, siger Henning.