Behandling efter blodprop

Forløbet starter d. 8-12-02.  (Kort fortalt):

-Får blodproppen denne dato.

-Ligger i respirator til 22-12-02.

-Efter denne dato er jeg vågen, men total lammet, bortset øjenlågene.

-Kunne ikke spise (sondemad, ”føj”), lammelserne gjaldt også åndedrættet.

-Kunne heller ikke sove på maven i et år (kunne ikke løfte kroppen med åndedrættet)

-Lammelsen er total til d. 20-01-10, men aftager i 3 mdr. periode.

-Derefter er den ”stationær” til nu, (og herefter)  

-Har efter udskrivningen fra sygehuset d.15-4-03, trænet ved fys’en

-løb pga. lammelse har ikke været muligt.

-træningen ved fys’en, foregik 2-3 gange pr. uge.

-Forsøgte i 2 år at vende tilbage som om intet var hændt.

-Men måtte opgive, gik på Flex job i 05.

-flex jobbet blev sat til 50 % invaliditet, (altså troede jeg), 50 % af 60 timer er

  = 30 timer, som sammen med træning og hvile, gav en ugentlig arbejdstid

  på ca. 50 timer, det gik jo ikke (stressymtomer). Men kommunen mente 50 % af 37 timer de

  øvrige timer var selvvalgte (den sivede ikke ind).  

-i samråd med lægen sløjfede i træningen, jeg skulle så selv holde øje med, hvordan det gik.

-jeg var selvstændig, så 30 timer var i forvejen for lidt at arbejde.

-men jeg holdt jo ikke øje med den fysiske tilstand.

-og det skulle jeg jo nok have gjort!

-det gik bare tilbage.

-nyt flexjob, 2/3 Arbejdsinvaliditet =12,50 timer + træning + hvileperiode

-det giver ca. 30 timer i alt, det er ok. (endnu)

-blev af fys’en, + sygehuset anbefalet  at ” prøve” ”pigerne” i Holstebro.

-Det gjorde jeg så.

-det har jeg ikke fortrudt.

-vi aftalte et 6-7 ugers forløb, med 2.5 timers træning hver dag.

-målet var at forbedre konditionen - få mig til at løbe - og hæve den indre ”overlægger”.

-den indre ”overlægger”, det er svært at beskrive, men følelsen af at kunne klare ”alt”,

 er vel den rette beskrivelse (hænger sammen med konditionen)

-alt dette lykkedes (hurra).

-jeg starter!!!!!

-Birgitte blev min ”fys” (skulle døjes med mig i 6-7 uger)

-med ”militaristisk disciplin”, blev jeg guidet igennem diverse programmer.

-konditionstræning - fysisk træning - muskelkontrol øvelser, dette gennemgik jeg        

 hver dag (passende, varierende)

-hver gang jeg syntes en øvelse var overkommelig, skulle Birgitte absolut gøre den sværere,

det er det man bliver bedre af!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!   

-men første dag jeg skulle prøve ”Litegate”, da jeg fik ”korsettet”       

 på, følte jeg mig for første gang handicappet.

-men jeg blev efterhånden glad for den.

-glæden blev ikke mindre, da jeg fandt ud af, at det hjalp.

-farten på løbebåndet blev sat op – og ”løftet” på Litegaten blev justeret.

-i dag kan jeg løbe (efter 7 år) uden hjælpemidler.(4-6km)

-konditionen blev efterhånden forbedret meget.

-det samme gælder kontrol over muskulaturen (altså det man kan få kontrol over)

-de 90 x 2,5 timers samtale med Birgitte, var også givtige (ikke altid lige pæne vil min mor        

 sige - mon Birgitte også syntes det?)

-alt i alt, en forrygende periode, som jeg nødigt ville undvære.

-perioden har givet mig ”modet” tilbage (var ved at forsvinde, grundet udsigt til, at mine    

  lammelser ville blive værre og værre).  

-det skal lige nævnes, at jeg aldrig har følt mig handicappet pga. at jeg halter og højre hånd

  ikke ”fungerer”, man kan godt leve et godt liv alligevel, perioden hos ”neurofysserne” i

  Holstebro har ikke gjort den følelse mindre.

 Handicap og selvværd har det med at hænge sammen,              

 Men det behøver ikke at være sådan!!!!!!!!!!!!